Kunstforum Viborgs medlemmer viser værker frem under navnet KÆLDER KUNST. Udstillingen har et uformelt udgangspunkt i kælderen som ramme for kunsten, og publikum inviteres til at træde ind i Kunstkælderen og se, hvad der opstår dér.
Besøgende møder kridhvide vægge og et rum med en særlig tyngde under terræn. Kunstforum Viborgs medlemmer har valgt frivilligt at bevæge sig ned i mørket og lade deres udtryk hænge på væggene. Fri entré.





