En guidet vandring på 18 km gennem Viborgs naturskønne omgivelser, arrangeret af Dansk Vandrelaug. Ruten starter ved Søndermarken i Viborg og fører gennem Viborg Hedeplantage, forbi trolden Elle, over Ellekonebakken og ad Hærvejsstien ud af byen.
Undervejs besøger I madpakkehuset i Viborg Plantage til formiddagspause, fortsætter gennem Egedalen til Bækkelund og videre til Hald Hovedgård, hvor der holdes frokostpause ved Naturskolen. Efter besøg ved ruinen af Hald Slot, Skytteholmen og en vandring gennem Hald Egeskov vendes tilbage mod Viborg.
Tempo: Frisk tempo betyder 5-6 km/t på jævne strækninger, med længere pauser ved seværdigheder og mere kuperet terræn.
Pris og tilmelding: Gratis for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Ikke-medlemmer kan deltage én gang gratis; første halvår koster derefter 147,50 kr. (normalpris 295 kr.).

























