Debatten om religiøse symboler i retssalen har fået ny politisk tyngde. Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Thomas Skriver Jensen kritiserer nu, at en offentlig anklager bærer muslimsk tørklæde under retsarbejde.
Sagen handler om Zahra Sediqi, der arbejder hos Statsadvokaten i Viborg. Ifølge hende selv er hun den første offentlige anklager i Danmark, der bærer tørklæde. Det har udløst kritik fra både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og nu tilslutter Socialdemokratiet sig modstanden.
Over for B.T. siger Thomas Skriver Jensen: »Det er for dårligt, og det er ikke klædeligt for et retslokale, at der skal være religiøse symboler. Det er jeg imod.«
Politisk pres på en gråzone i loven
Udmeldingen er bemærkelsesværdig, fordi den kommer fra et regeringsparti. Dermed er spørgsmålet ikke længere kun et oppositionsangreb, men også en debat, der kan udvikle sig til et egentligt lovgivningsspørgsmål.
Thomas Skriver Jensen vil dog ikke love et hurtigt lovindgreb. Han afviser ikke, at reglerne kan blive ændret, men lægger heller ikke op til, at regeringen står klar med et forslag her og nu. Kritikken er altså klar, mens den politiske opfølgning fortsat er åben.
Det gør sagen interessant, fordi den rammer ned i et område, hvor lovgivningen allerede skelner mellem forskellige aktører i retssystemet. Dommere er underlagt ét regelsæt, mens anklagere i dag er underlagt et andet.
Dommere er omfattet – anklagere er ikke
Siden 2009 har dommere ved de danske domstole ikke måttet bære religiøst betingede tørklæder eller andre religiøse symboler. Baggrunden for loven var et ønske om, at dommere skal fremstå neutrale og dermed styrke befolkningens tillid til domstolene som den dømmende magt.
Den regel gælder imidlertid ikke for anklagere. Offentlige anklagere er derfor ikke omfattet af det samme forbud, selv om de optræder centralt i retssalen og repræsenterer staten i straffesager.
Det er netop den forskel, der nu bliver diskuteret. På sociale medier har retsfilosof Jakob v. Holtermann fra Københavns Universitet peget på, at anklagemyndigheden i Danmark er underlagt det såkaldte objektivitetsprincip. Det betyder, at anklagere ikke blot skal søge domfældelse, men også skal medvirke til, at sagen bliver oplyst korrekt og fair.
Spørgsmålet handler om tillid til retssystemet
Jakob v. Holtermann stiller derfor spørgsmål ved, hvorfor kravet om at fremstå religiøst og politisk uafhængig ikke også skal gælde anklagemyndigheden. Det er et principielt argument, som rækker ud over den konkrete sag i Viborg og ind i en bredere diskussion om retssystemets troværdighed.
Zahra Sediqi skrev selv på LinkedIn, at hun er blevet opmærksom på, at hun er den første anklager i Danmark, der bærer tørklæde, og at hun er stolt og ydmyg over det. Anklagemyndigheden har oplyst, at hun i øjeblikket er på ferie og derfor ikke kommenterer sagen yderligere.
Anklagemyndighedens presseafdeling oplyser samtidig, at der ikke findes interne retningslinjer, som forbyder medarbejdere at bære hijab på arbejdspladsen, heller ikke i forbindelse med retsarbejde. Dermed er udgangspunktet i dag klart: Det er lovligt for en offentlig anklager at bære tørklæde i retten. Men politisk er spørgsmålet nu for alvor blevet åbnet, og næste skridt afhænger af, om regeringen vil gøre kritikken til konkret lovarbejde.
