Lukningen af FMC Rønland ved udgangen af 2026 har sat nyt pres på en gammel miljøsag i Vestjylland. Virksomheden, der tidligere hed Cheminova, står i dag frivilligt for at pumpe forurenet grundvand op og rense det på Rønland og ved den gamle fabriksgrund. Når fabrikken lukker, er det uklart, hvor længe den indsats fortsætter – og hvem der i sidste ende skal tage ansvaret.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Region Midtjylland, som nu vil tage kontakt til både FMC Rønland og miljøministeren for at få afklaret, hvordan forureningen skal håndteres på længere sigt. Regionen peger på, at der er tale om en helt central miljøopgave, fordi området rummer nogle af landets mest omfattende kemiske forureninger.
FMC Rønland har oplyst, at den såkaldte afværgepumpning fortsætter i “en periode” efter meldingen om lukning. Men der er ikke sat nogen offentlig tidshorisont på, hvor længe arbejdet varer. Det efterlader et åbent spørgsmål om, hvad der sker, hvis den frivillige indsats stopper, før en varig løsning er på plads.
300.000 kubikmeter vand om året
I dag pumper virksomheden grundvand op fra de forurenede områder på halvøen Rønland og fra Cheminovas gamle fabriksgrund. Vandet bliver renset for at forhindre, at forureningen siver videre ud i det omgivende miljø. Ifølge de oplyste tal drejer det sig om omkring 300.000 kubikmeter forurenet vand om året.
Den indsats har stor betydning, fordi forureningen ikke er et afsluttet kapitel, selv om dele af produktionen for længst er historie. Tværtimod er der tale om en langvarig miljøbelastning, som kræver løbende kontrol og tekniske løsninger for at undgå yderligere spredning.
Regionsrådsformand Anders G. Christensen fra Region Midtjylland siger i pressemeddelelsen: “Forureningen efter Cheminovas produktion på Rønland er en af de allerstørste i Danmark – og i den aktuelle situation er det helt afgørende, at vi sikrer beskyttelsen af miljøet.” Udmeldingen understreger, at regionen ser sagen som mere end et lokalt problem.
Et område med generationsforureninger
Harboøre Tange, som ligger mellem Limfjorden og Vesterhavet, er i forvejen kendt for nogle af Danmarks tungeste miljøsager. Området rummer tre såkaldte generationsforureninger – et begreb, der bruges om meget omfattende og komplekse forureninger, som er opstået over mange år og kan tage generationer at håndtere.
Alle tre forureninger knytter sig til Cheminovas historiske aktiviteter i området. Det gælder kemikaliedepotet ved Høfde 42, den gamle fabriksgrund og halvøen Rønland, hvor fabrikken ligger i dag. Cheminova flyttede i 1960’erne til den nuværende placering på Rønland, og i 2015 blev virksomheden overtaget af amerikanske FMC Corporation.
Netop derfor får fabrikkens lukning også betydning ud over arbejdspladser og lokal industri. Den åbner et nyt kapitel i spørgsmålet om, hvordan staten, regionen og virksomheden skal fordele ansvar og udgifter i en sag, hvor miljøregningen kan løbe op i meget store beløb.
Milliarddyr oprydning venter stadig
Region Midtjylland er allerede i gang med dele af indsatsen på den gamle Cheminova-grund. Entreprenørvirksomheden Arkil A/S er ved at indkapsle området med en 750 meter lang spunsvæg. Stålpladerne presses 13 til 15 meter ned i jorden for at skabe en tæt afgrænsning, der skal forhindre forureningen i at brede sig og samtidig bane vej for en senere oprensning.
Projektet er finansieret af staten, som har afsat en ramme på 100 millioner kroner. Undersøgelser viser ifølge Region Midtjylland, at den gamle fabriksgrund indeholder cirka otte ton kviksølv og cirka 40 ton pesticider. Selve den fulde oprensning er dog endnu hverken besluttet eller finansieret.
En komplet oprydning af den gamle fabriksgrund er af regionen anslået til at koste mere end fire milliarder kroner. Samtidig skal der også arbejdes videre med Høfde 42, hvor Arkil A/S efter planen skal fjerne forurenet jord fra 2026 og frem mod 2030. Derfor er spørgsmålet om den fortsatte pumpning og rensning af grundvandet ikke en detalje, men en nøglebrik i en af Danmarks største og dyreste miljøsager.
