Sluk for hastigheden og oplev samtidskunst med ro og fokus. Kunsthallens formidler Bettina Hansen guider dig gennem ét værk i Asger Harbou Gjerdeviks aktuelle udstilling 'Superposition'.
Slow Looking handler om at give sig tid til kunsten — at iagttage uden travlhed og lade detaljerigdommen åbenbare sig. Først betragtes værket i stilhed, så åbner vi dialogen: Hvad ser vi? Hvad rører det ved? Hvilke detaljer og mønstre dukker op, når vi ser l.a.n.g.s.o.m.t?
En fordybende kunstoplevelse for alle, der gerne vil se med nyt blik på værker, de måske troede, de kendte.



















