Kom og vær med til en legende og lydfyldt oplevelse med Øf's Store Pølseorkester, hvor fantasien får frit spil. Her kan du både undersøge, om pølser kan bruges som instrumenter, og om en gulerod kan blive til en fløjte, mens du selv er med til at skabe sjove lyde inspireret af filmen Øf.
Der er mulighed for at lave pølser i filt med lyd, snitte din egen gulerodsfløjte, finde frem til dit helt eget grisebeat, spille på rigtige (kyllinge)pølser og prøve den underholdende grisexylofon. Aktiviteten er åben for både børn og voksne, og den er særligt velegnet for børn i alderen 3 - 12 år, men alle aldre er velkomne.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig, så du kan bare kigge forbi på VAF Land. Projektet er en del af VAIR - Viborg Artist in Residence, som er støttet af Statens Kunstfond og administreret af Institut for Børnekultur, UNESCO Creative City og Viborg Kommune. Bag projektet står Artist in Residence, Sidsel Maria Michelsen, der arbejder som musiker, kunstner og skaber af børnekultur med fokus på fantasifulde, kreative og kunstneriske oplevelser for børn.
Fri entré.












