Den Kongelige Opera drager i sommer på udendørsturné og inviterer publikum til at opleve nogle af landets bedste operasangere i det fri, hvor stemmerne kan blande sig med fuglesangen. Her kan man få en forsmag på den kommende sæsons opsætninger og samtidig nynne med på nogle af historiens mest elskede arier.
I mere end 20 år har sangerne fra Den kongelige Opera i sommermånederne rejst rundt i landet og sunget gratis under åben himmel. Koncerterne samler hvert år tusindvis af tilskuere, både de garvede operagængere, som kender Puccini til fingerspidserne, og dem, der blot ønsker at nyde smuk musik og stærke stemmer i naturen. Puccini var en italiensk operakomponist, der blandt andet er kendt for værker som La Bohème, Tosca og Madama Butterfly.
Kongelig sommeropera er tænkt som et tilbud til alle, og koncerterne fungerer både som en første introduktion til operaens verden og som en varm påmindelse til kendere om, at opera ikke kun er noget, man hører, men også noget, man mærker. Publikum opfordres til at tage picnickurven og de nærmeste med og nyde en sommeroplevelse under åben himmel. Vi glæder os til at synge for dig.
Turnéen besøger i 2026 følgende steder: 15.05.26 kl. 18.00 Lunden, Silkeborg; 16.05.26 kl. 16.00 Byparken, Vejle; 17.05.26 kl. 16.00 Marienlyst Slot, Helsingør; 22.05.26 kl. 18.00 Rhododendronparken, Brønderslev; 23.05.26 kl. 16.00 Hald Hovedgaard, Viborg; 24.05.26 kl. 16.00 Køge Marina; 07.08.26 kl. 18.00 Nørre Vosborg, Vemb; 08.08.26 kl. 16.00 Åpromenaden, Bjerringbro; 09.08.26 kl. 16.00 Byparken, Esbjerg; 14.08.26 kl. 18.00 Munkebo Bakke; 15.08.26 kl. 16.00 Maribo Torv; 16.08.26 kl. 18.00 Karen Blixen Museum, Rungsted.
Det Kongelige Teater siger tak til: Silkeborg Kommune, Vejle Musikteater, Marienlyst Slot, Helsingør Kommune, Borger 9700, Hald Hovedgaard, Viborg Kommune, Klassisk i Viborg, Teaterbygningen, Køge Marina, Køge Klassisk, Fonden Nørre Vosborg, Færchfonden, Holstebro Kommune, Bjerringbro Byforum, Viborg Kommune, Foreningen Bjerringbro Elværk, Musikhuset Esbjerg, Sparekassen Kronjylland, Kulturregion Fyn, Kerteminde Kommune, Munkebo Bakkes venner, Lolland Operafestival, Lolland Kommune, Karen Blixen Museum, Hørsholm Kommune.



















