Hyttebyen ved Sct. Mathias Centret inviterer til juleshopping og hyggelig atmosfære på Fischers Plads. Her finder du lokale bodholdere med et bredt udvalg af julepynt, dekorationer, juletræer, hjemmestrikket tøj, smykker og gaver til hele familien.
Blandt de deltagende udstillere er Jacobs Blomster med juletræer og festligt udstyr, Strikkedamerne med håndstrikkede sokker, trøjer, vanter og huer, samt Andersen Living med aloe vera-produkter. Hersom Catering tilbyder lækker mad og drikke for kulden.
Et af højdepunkterne er de berømte syngende rensdyr, der optræder i deres stald med julesange a cappella – tryk på knappen for at få en eller to sange serveret. Fri entré.

























