Tag på en gådejagt ved De Fem Halder, hvor mysterier og middelalderhistorie går hånd i hånd i naturområdet omkring Hald Sø. Deltagerne skal opklare historien om ridderen Niels Bugge, der blev slået ihjel i 1358 på kong Valdemar Atterdags ordre, og samle ridderne for at ophæve forbandelsen over De fem Halder.
Oplevelsen lægger op til samarbejde, mens I finder og løser gåder undervejs. Gådehæftet bestilles online og hentes på Viborg Bibliotek indenfor åbningstiden; det behøver ikke at blive afhentet samme dag, som turen gennemføres. Gådejagten skal gennemføres indenfor Haldladens åbningstid dagligt fra 8.00-20.00. Entré: 60 kr.





