En omfattende udforskning af kaffeplantens betydning globalt, dyrkning og påvirkning på vores helbred. Tre førende forskere fra Aarhus Universitet præsenterer hver deres perspektiv på denne vigtige afgrøde.
Botaniker Anders Barfod introducerer kaffeplantens botanik efter mere end 40 års forskning i tropiske planteressourcer. Du får indblik i plantens vilde slægtninge, agrobiodiversitetens rolle for landbrugsproduktion, samt hvordan kaffebønner bliver til den dampende kop kaffe.
Naturressourceøkonom Aske Bosselmann diskuterer kaffeproduktionen blandt millioner af farmere i kaffebeltet omkring Ækvator. Fokus ligger på bæredygtighed, økosystemtjenester og hvordan moderne kaffedyrkning tilpasser sig klimaforandringer.
Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen gennemgår kaffe og sundhed ud fra videnskabelige beviser. Han afklarer almindelige påstande om kaffe og hjertesygdomme, kræft, neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes samt påvirkning på dødelighed.
Foredraget er livestreamet fra Aarhus Universitet og vises på lokale biografer rundt om landet. To timer incl. 20 minutters pause og spørgerunde. Gratis adgang.




















