Kom til åbningen af Claes Otto Jennows soloudstilling og oplev de nye værker i Galleri NB. Der vil være lidt til ganen, og du får også mulighed for at møde kunstneren. Udstillingen introduceres kl. 17.10.
En hidtil upåagtet perle i dansk kunst indtager nu Galleri NB. Claes Otto Jennow arbejder med naturen i et udtryk, der både er klart, rent og dramatisk på samme tid. Hans malerier lader landskabet fremstå som et sted, hvor ro og spænding eksisterer side om side, så blikket både kan hvile og føres videre mod det fjerne.
Horisonterne åbner sig i en næsten meditativ form, mens flyets passage over himlen tilfører billederne en stille uro og en tydelig fornemmelse af tidens gang. Udstillingen undersøger mødet mellem det nære og det ophøjede, mellem det sansede landskab og dets mere drømmende dimensioner. Vi glæder os til at byde dig velkommen til åbningen og præsentere Claes Otto Jennows værker i Galleri NB. Fri entré.






