EfterårsSJOV i hallen er en aktivitetstæt dag designet for børn fra 1 til 12 år. Hele faciliteten bliver fyldt med forskellige tilbud, hvor børnene kan udforske deres egne interesser og evner.
For de yngste mellem 1-4 år åbner "miniland" med alderssvarende redskaber og aktiviteter. De lidt større børn kan prøve at navigere en tarzanbane, spille fodbold eller bordtennis, ride på kæphest eller prøve kreativt arbejde. Viborg Bibliotekerne møder op med Aktivitetshuset Trille, hvor man kan male, tegne og hygge sig sammen med hele familien. Som noget særligt får børnene og deres venner mulighed for at danse under en Silent Disco.
Der er også en åben café hele dagen med mulighed for at købe mad, drikkevarer og snacks. Alle børn skal være ledsaget af en voksen.
Arrangementet finder sted på Møldrup Sports- og Kulturcenter og er helt gratis.





