Vexa står bag arrangementet i samarbejde med Nytorv11, AC Group, BE Installationer, Restaurant Kehlet, Vi Er Viborg & Viborg Ambassadørerne:. Her er der lagt op til gratis koncerter på Nytorv lørdag 26. sept. kl. 14.00 - 16.00, hvor Bobo Moreno synger Sinatra.
Publikum kan se frem til at høre sangeren Bobo Moreno fortolke Frank Sinatras udødelige klassikere og andre numre fra samme tidsalder. Siden slutningen af 1980'erne har Bobo Moreno opbygget et stort publikum i hele landet, og han er især kendt som en sanger med stort S, som regnes blandt Danmarks bedste.
Koncertserien på Nytorv strækker sig over i alt 24 gratis koncerter. Hver lørdag fra 4. juli frem til 26. september 2026 og 3. april frem til 19. juni 2027 kl. 14.00 - 16.00 bliver torvet omdannet til en levende musikscene med stemning og masser af rytme for alle musikelskere. Fri entré. Lokation: Nytorv Viborg.



















